Efter 34 år som aktiv brandmand og 26 år som beredskabschef i Grenaa kunne Erik Laursen afholde afskedsreception på Beredskabsgården på N. P. Josiassensvej i Grenaa torsdag i sidste uge.
 Med udgangen af indeværende måned trækker 66-årige Erik Laursen sig tilbage efter 26 år som leder af beredskabet på det østlige Djursland.
|
Med udgangen af indeværende mÃ¥ned lægger han uniform, branddragt og hjelm pÃ¥ hylden efter i 34 Ã¥r at have været aktiv brandmand med Grenaa som udgangspunkt. Han startede som frivillig brandmand i 1973 i Grenaa’s brandkorps, hvor han i 1981 blev fastansat, idet han med sin baggrund som automekaniker fik ansvaret for vedligeholdelsen af beredskabets vognpark. I 1985 blev han udnævnt til leder af beredskabet, og var 11 Ã¥r senere primus motor i det at udvikle et fælleskommunalt brand- og redningsberedskab for Grenaa, Nørre Djurs og Midtdjurs kommuner. »Musklerne« i et fælles beredskab vil alt andet lige altid være større, og det har altid været Erik Laursens ambition at skabe sÃ¥ slagkraftigt og dynamisk et beredskab, som overhovedet muligt. Et beredskab, der til enhver tid vil kunne løse en hvilken som helst beredskabsopgave pÃ¥ professionel og forsvarlig vis. Derfor har det ogsÃ¥ ligget Erik Laursen meget pÃ¥ sinde at fÃ¥ gødet jorden for et samlet beredskab for hele Djursland. Et arbejde, der i øjeblikket er i fuld gang via en fælles beredskabskommission for Nord- og Syddjurs kommuner. Her er man p. t. i færd med at føre en fælles beredskabsplan ud i livet.
Erik Laursen er efterhånden blevet 66 år gammel, men slipper dog ikke beredskabet helt. Han fortsætter som konsulent for beredskabet på deltid og med hjemmekontor, hvorfra den nye ledelse med Leif Bang i spidsen kan trække på hans erfaring. Han kommer hovedsageligt til at beskæftige sig med brandsyn og som byggesagkyndig i den udstrækning, der er behov for det.
Erik Laursen glæder sig blandt andet over, at brandkorpset i hans tid ved roret er blevet en fast bestanddel i forbindelse med det beredskab, der sættes i værk i forbindelse med alvorlige trafikulykker, hvor der er fastklemte og/eller risiko for brand i køretøjerne. I den forbindelse vil han gerne rose Falck og Reko i Kolind for det forbilledlige samarbejde, der her er blevet udviklet mellem brandfolk og reddere.
Erik Laursen er oprindeligt fra Ryomgård. Han er gift med Elin med hvem han har to voksne sønner, hvoraf den yngste har valgt at gå i faderens fodspor. Han er således også blevet brandmand.
Kilde: Grenaa Bladet
sof