Midtdjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Nyt kursuscenter for voksne på Djursland!

Djurslands Erhvervsskoler - det vil sige Grenaa Tekniske Skole og Grenaa Handelsskole - har valgt at fusionere sine kursusafdelinger, som fremover fremstår som et nyt, samlende kursuscenter for voksne her på Djursland. Det bliver under navnet og logoet »CV2 - vilje til viden«.

Nyt kursuscenter for voksne på Djursland!

Djurslands Erhvervsskoler - det vil sige Grenaa Tekniske Skole og Grenaa Handelsskole - har valgt at fusionere sine kursusafdelinger, som fremover fremstår som et nyt, samlende kursuscenter for voksne her på Djursland. Det bliver under navnet og logoet »CV2 - vilje til viden«.

Adressen er N. P. Josiassensvej 44 i Grenaa, hvor man så at sige har »overtaget« Grenaa Handelsskoles Kursuscenter. Ledelses-teamet består af kursuschef Niels Ole Svit, der kommer fra Grenaa Tekniske Skole, og markeds- og udviklingschef Anthony Bjerregaard, der kommer fra Grenaa Handelsskole. Alt i alt beskæftiger CV2 22 fastansatte medarbejdere her efter fusioneringen af de to kursusafdelinger.

– Vi har jo drevet de to kursusafdelinger hver for sig i mange år, men har altid været gode til at samarbejde. Sammen er vi selvsagt stærkere, og kan nu pludselig løfte opgaver, som vi ikke kunne hver for sig.


CV2 er navnet på en helt ny kursuscenter-fusion på Djursland. Det er Grenaa Tekniske Skole og Grenaa Handelsskole, der har lagt sine to kursusafdelinger sammen til én. På billedet ses markeds- og udviklingschef Anthony Bjerregaard og kursuschef Niels Ole Svit med kursuscentrets logo, som er udviklet i samarbejde med Mercatus Reklamebureau.


Nu kan vi også trække på vores respektive netværk i både ind- og udland, hvilket også er en stor styrke i bestræbelserne på at kunne løse opgaver for virksomhederne. Kan vi ikke selv klare en given opgave, vil vi kunne henvise til nogen i vores netværk, som kan, siger Niels Ole Svit.

– Fusionen af de to afdelinger er jo også en fusion af merkantile og tekniske kompetencer, og det er jo i sig selv en kraftig kompetence-udvidelse. Det betyder, at man som virksomhed og organisation kan få hjælp til alle uddannelsesopgaver hos os. Man vil kunne bruge os helt fra det indledende konsulent-niveau, hvor ens uddannelses-behov afdækkes individuelt, til den praktiske gennemførelse af kurset/uddannelsen, supplerer Anthony Bjerregaard.

CV2 vil være Djurslands mest oplagte uddannelsespartner for virksomhederne lokalt. Når en virksomheds ledelse tænker uddannelse, så skal navnet CV2 poppe op på lystavlen med det samme.

Der skal lidt benarbejde til for kursuscenter-fusionen, før noget sådant er en realitet, og derfor vil CV2 over de næste 6 uger besøge 200 virksomheder på Djursland. Simpelthen for face-to-face at fortælle virksomhederne på Djursland, hvad de helt konkret kan få ud af at samarbejde med CV2.

Ikke bange for nogen eller noget

– Vi er ikke bange for at konkurrere med andre, og vi er heller ikke bange for at samarbejde med andre. Det vigtigste for os er, at virksomhederne får de rigtige kursus-løsninger. Og vores ambition er at få lov til at byde på en kursus-løsning hver gang en sådan dukker op her på Djursland. Det er det eneste vi beder om. Vi råder over nogle højt kvalificerede medabejdere, og vi kan således løse et væld af kursus-opgaver. Og vel og mærke under streng hensyntagen til kundens behov. Passer det firmaet bedst, at undervisningen foregår på virksomheden i stedet for her, så rykker underviseren ud af huset. Det er nemmere at flytte 1 underviser end 16 kursister. Skal det være om formiddagen den ene uge og om eftermiddagen den næste, så gør vi det. Vi er utroligt fleksible, hvilket er et meget vigtigt konkurrence-parameter i vore dage. Tiden med 1.000 aftenskole-merkonomer er passé. Det kommer aldrig igen. Efteruddannelses-behovet er der stadigvæk, men det skal typisk indpasses i folks arbejdstid, og under skyldig hensyntagen til virksomhedernes behov i retning af at kunne fungere optimalt, selv om deres medarbejdere følger et kursusforløb. Det er vi al beskedenhed ret dygtige til at få til at gå op i en højere enhed, siger Anthony Bjerregaard.

I en tid med fusioneringer i både den offentlige og private sektor er der god brug for kurser indenfor organisationsudvikling, IT, teambuilding og coaching med videre, og her føler CV2 sig mere en klar til at påtage sig sin del af denne kæmpe-opgave, som ikke mindst kommunerne står midt i. Her tænkes der naturligvis på kommunesammenlægningerne, hvor de otte gamle djurslands-kommuner bliver til to fra og med årsskiftet - med alt hvad det indebærer af forandrings-processer. Det være sig af såvel teknisk som menneskelig karakter. Eksempelvis indkøring af nye IT-systemer og nye kulturer/værdier i organisationerne.

Det nye logo og navn skal kommunikere flere ting. CV står for Curriculum Vitae. I daglig tale blot C. V., som jo er den lille job- og uddannelses-oversigt, som man altid lige vedhæfter sine skriftlige ansøgninger.

– Vi tilbyder jo kompetence-udvikling, og CV’et står for, at vi gennem vore kurser og uddannelser giver både den enkelte kursist og virksomheden et forbedret C. V. 2-tallet signalerer forbedring i 2. potens, således at 2 og 2 bliver 5! Kompasnålen i logo’et symboliserer retning, målrettethed og præcision. At vi er i stand til at navigere med mere stor sikkerhed og akkuratesse på vores felt - til stor gavn for de virksomheder, der vælger at bruge os. Vores slogan »Vilje til viden« er et signal om, at virksomhederne og kursisterne hos CV2 kan forvente motiverede og engagerede undervisere og medarbejdere, men samtidig er det også en modsat rettet forventning til CV2’s kursister. Viden bliver først til konkrete kompetencer, når viljen til at lære er til stede, siger Niels Ole Svit.

Den 27. september kl. 14.00-16.00 afholdes der åbent hus på CV2, hvor man inviterer alle uddannelsesinteresserede indenfor med henblik på at vise, hvad stedet kan tilbyde.

Laver lederforum

Kontakten til virksomhederne og deres medarbejdere søges også udbygget og forstærket via et nyt initiativ hos CV2: Lederforum Djursland. Her kan man få ny viden om ledelse, blive inspireret til personlig udvikling og være en del af et lokalt ledernetværk - med indbygget mulighed for kollegial sparring og erfaringsudveksling. Lederforum Djursland kører 7 forskellige tema-aftener hen over efteråret og vinteren i perioden fra den 3. oktober til den 27. marts. Alle tema-aftener afvikles på tirsdage fra 17.00-20.30 i kursuscentret på N. P. Josiassensvej i Grenaa. Samlet pris for alle syv tema-aftener er 1995 kroner - inkl. materialer, forplejning, kaffe og vand. Første tema-aften afholdes den 3. oktober. Oplægsholderen er Steen Hildebrandt, der er professor i ledelse og organisation ved Handelshøjskolen i Århus. Tilmeldingsfristen for deltagelse i disse tema-aftener er den 22. september. Og tilmelding kan ske på tlf. 8758 0420 eller email: birthe@gts.dk.

CV2 er en enhed under Djurslands Erhvervsskoler, og som sådan refererer ledelsesteamet til forstanderne på teknisk skole og handelsskolen - hhv. Palle Rasmussen og Lars Ry Jørgensen - samt bestyrelsen for Djurslands Erhvervsskoler.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam