Midtdjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Påskeudstilling hos August Art ved Vrinners lørdag og søndag d. 28+29/3 kl. 11-17

Naturens materialer kommer i fokus på gårdspladsen hos August Art i Vrinners på dette års påskeudstilling. Den første lysestage i træ blev drejet sammen med sløjdlæreren på Asnæs Centralskole for 35 år siden og der blev trækunstneren Morten Clement fra Jyderup i Nordvestsjælland fanget af træets muligheder. I denne weekend viser han på gårdspladsen hos August Art i Vrinners hvad de mange års erfaring kan udvikle sig til i form af smukke trædrejerier, når August Art for syvende år i træk slår dørene op til tyvstarten på påsken i kunstens tegn.


Billede på påskeudstillingen 2015 hos August Art.
Af naturens materialer er sten også i spil på gårdspladsen, hvor nogle af gæstekunstnerne er fire stenhuggere der arbejder i gården. Det er stenhuggerne Hanne Nielsen, Elin D. Madsen, Søren Larsen og Lene Brøgger. Desuden er Save Niels igen blandt de arbejdende gæsteudstillere. Hans fantastiske skulpturer der formes med larmende kædesave, var i påsken 2014 et tilløbsstykke. Nu er det muligt igen at opleve ham i arbejde, men det er kun søndag, understreger Britt-Mari August fra August Art, der glæder sig over, at det også i år har været muligt at få nogle spændende kunstnere som gæsteudstillere.

Sammen med galleriets fast tilknyttede kunstnere vil de alle, på deres arbejdende stande, vise deres værker frem og fortælle om, hvordan de arbejder med de mange forskellige materialer. Og mangfoldigheden blandt de faste kunstnere på galleriet er igen i år stor. Der er således både malerier, skulpturer i forskellige materialer, glas- og ravsmykker, keramik, billeder og tegninger, dukker og flintesten, fortæller Britt-Mari August.

Udover weekenden holder galleriet også åbent i selve påsken med de fast tilknyttede kunstnere, der på skift vil være til stede i galleriet.

Påskeudstilling står på i weekenden før påske d. 28. og 29. marts kl. 11 -17 begge dage, fulgt af Åbent Galleri i hele påsken.

Der er fri entré.

Det er hér dét sker:
August Art
Havvej 21
Vrinners pr.
8420 Knebel
Tlf: 24892460
www.august-art.dk

Kilde: August Art i Vrinners.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam